Dyrk eksotiske kiwier i drivhuset

Posted By on 11 jul, 2015 |


Dyrk din egen kiwifrugt

Kiwien er en herlig frugt med mange anvendelsesmuligheder. Mange af os frugt- og planteentutiaster ærgrer os over, at det danske klima ikke tillader kiwiplanten at trives naturligt under vores himmelstrøg. Men der er muligheder alligevel. Kiwiplanten kan – under de rette betingelser – trives ganske udemærket i dit drivhus. En helt spæd kiwiplante vokser helt afsindigt de første par sæsoner af sin levetid, hvorfor det er nødvendigt at beskære planten med relativt jævne mellemrum.

En fantastisk dessertfrugt

Efter et par år, skulle planten gerne begynde at sætte blomster, og er man heldig, begynder planten at bære frugt. Når frugten er moden, kan den benyttes i alskens desserter. En kiwilagkage kan klart anbefales, ligesom frugten smager helt fantastisk med vaniljeis.