Om at fejre livet hver eneste dag

Posted By on 30 sep, 2015 |


Hver eneste dag er en gave

Tiden går, og pludselig er det igen blevet weekend. Hvor blev ugen af? Hvorfor har man endnu engang glemt at tage sig tid til det vigtige, nemlig at nyde livet. Det behøver ikke indebære store bøffer og masser af god rødvin, eller ferier og en masse materielle ting. Man kan sagtens bare nyde livet ved at tænke på alt det man har og alt det man får fra andre. Det kan være man faktisk er rigtig glad for at sludre med postbudet, men bare tager det for givet. Hvis man tænker lidt over det, så sætter man måske endnu mere pris på det næste gang. Og sådan kan man blive ved med at finde ting i livet der giver værdi, uden virkelig at kræve ret meget indsats. Så hvis man går og hænger med mulen, så tænk over hvor meget man faktisk har og hvor meget man får igen.