Rejs ud i det fri for to

Posted By on 11 jul, 2015 |


Rejs ud i det fri for to

Der er ikke noget, som at opleve en smuk solnedgang og sove under åben himmel en sommeraften. Og slet ikke når man har en at dele det med. Pak tasken og tag på vandreture i det fri med din partner rundt om i landet. Man kommer virkelig tæt på hinanden og bliver et med den smukke natur. Det kan være at romantikken rigtig slår gnister ved det varme bål om aftenen.

Og bare rolig, det kræver ikke at man har 25 års erfaring eller har taget en eksamen i at sove i det fri. Man kan som udgangspunkt booke et shelter i forvejen. Så er man godt på vej. Mange pladser har forskellige faciliteter, som man lige skal læse sig frem til, inden man tager afsted til et bestemt område. Hav en sovepose og liggeunderlag med og noget at spise. Eller køb et lille telt, hvis man ikke vil ligge helt under åben himmel.